Italiens kriminelle historie

Italiens største ø er Sicilien. Det er også den mest berømte italienske ø. Det skyldes desværre at mafiaen har regeret på øen længe og til en vis grad stadig har indflydelse.

Men sicilianerne har bekæmpet mafiaen og det er de forståeligt nok stolte af. Det har krævet mod for den almindelige borger at stå imod og ikke betale de krævede beskyttelsespenge. Derfor har mafiaen på Sicilien meget begrænset magt i dag. Men de er der stadig. 

Som feriegæst vil du ikke opleve dem. De opererer i det skjulte og som sagt, slet ikke i samme omfang som førhen. 

Men inden du tager ned og måske hilser på de ægte sicilianske gangstere, så kunne du for sjov lige lære lidt om opklaring af mordmysterier. Du kan vælge at operere indefra som et ægte mafiamedlem i dette spil. Så skulle du nok være klædt på til et møde med mafiaen.

Fascinationen af mafiaen

Mafiaen er en lyssky organisation som er dybt kriminel og undertrykkende. Desværre sker der en glorifikation af organisationen. Filmen Godfather er mere eller mindre skyld i dette. 

Vi ville normalt foragte og fordømme kriminelle organisationer, der kun har til formål at undertrykke borgere og inddrive ulovlige penge. Men det er ligesom for langt væk for mennesker, der ikke har prøvet at skulle indordne sig under dette uretfærdige system.

Det autentiske og naturlige Sicilien

Sicilien er så meget mere end kriminalitet. De fem millioner indbyggere har længe kæmpet hårdt for at blive kendt for alle de positive ting, der er ved deres smukke bjergrige ø.

Siciliens hovederhverv er kornproduktion samt produktion af oliven og vin. 

Hovedstaden er Palermo og Siciliens mest berømte attraktion, vulkanen Etna, troner i 3330 meters højde, over byen Catania.

Fantastiske strande er Siciliens stolthed og de er kæmpe turistmagneter. Der er en strand for alle. Nogle strande er tætpakkede med turister og alt hvad dertil hører, som f.eks. vandsportsaktiviteter. Andre strande er afskærmet af klipper og her kan man gå på opdagelse, hvor ikke mange mennesker har været. 

Så er man en ægte vandhund, så er Sicilien et oplagt rejsemål.

Derudover så er den sicilianske madkultur helt speciel. Den er speciel på den måde at sicilianere helst kun tilbereder og spiser den mad, der er på øen. Man bruger de lokale råvarer og spiser sæsonbestemt og meget lokalt. Råvarerne er af meget høj kvalitet, så der er heller ingen grund til at importere madvarer udefra.

Alt i alt er Sicilien det perfekte rejsemål, hvis man ønsker sydens sol og sommer krydret med lidt historiegys og et køkken med meget høj kvalitet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *