Lad os få det sagt med det samme, de små ord kan være tricky på italiensk. I denne lektion, ideelt tilegnet dig som er/vil i gang med at lære italiensk, får du lært om A samt E og deres luskede aliasser, AD og ED.

Indledning

På de fleste sprog er de mest hyppige ord, rent statistisk set, de små ord, bindeord og forholdsord. På dansk er det sikkert "i", "og", "til", "på" osv. På italiensk har vi to bittesmå af slagsen, som især kan tiltrække sig opmærksomhed når man er nybegynder:

A (forholdsord, svarer til danske i/til/på, men mere om det senere)

E (bindeord, svarer til danske og)

Det forvirrende er, at der kan stå "a" eller "ad", "e" eller "ed". Hvordan forholder det sig? Er der forskel mellem "dem med D" og "dem uden D"?

Nej, AD og ED er bare en lidt mere tjekket måde at sige henholdsvis"A" og "E", noget italienerne nok begyndte at gøre fordi, de syntes, der skal være en fornuftig balance vokaler og konsonanter. For mange konsonanter og det ville måske begynde at lyde som hungarsk, ligesom for mange vokaler nok ville give et ekko af Swahili (no offense). Spøg til side, ved at bruge et ekstra "D" opnås den her en eufoni, den skønne klang, som er med til at gøre det italienske sprog så behageligt i de flestes ører.

Retningslinjer her!

• "A" bør omskrives til AD hvis det efterfølgende ord også starter med "a".
  Eks.: "Vado a Alassio" omskrives til  "Vado ad Alassio."

• "A" kan omskrives til AD hvis det efterfølgende ord starter på "e", "i", "o" eller "u".
  Eks. : "Vado a Imperia." er  OK. "Vado ad Imperia." er også OK.