Spøg til side, eftersom meget italiensk musik ikke er egnet til diabetikere, er italiensksproget rap et frisk pust. Alle de der har prøvet at oversætte en tekst fra en Eros Ramazzotti eller Andrea Bocelli sang ved det: teksterne især kan være så evig polerede og bevingede, ligesom citaterne i Baci Perugina chokolade.

Derfor, fordi rapmusik er frisk og direkte, besluttede jeg mig for at dykke i den italienske rapgenre og tog et par plader med hjem i sommers. Ikke at jeg havde særlig store forventninger, men jeg blev faktisk positivt overrasket.

I begyndelsen var der Jovanotti og 99 Posse

For at gøre en kort historie endnu kortere: i det forrige årtusind var det kunstnere som Jovanotti, 99 Posse og Frankie NRG, der beviste, at det godt kunne lade sig gøre, at rappe kompetent og skrapt på italiensk. Og trods mindre seriøse, nærmest parodistiske bidrag fra eksempelvis Flaminio Maphia, er der nu en ny generation af kampklare italienske rappers.

Tre navne


Caparezza: kunstnernavnet betyder "Krølhoved" i Apulien, hvor han kommer fra. Fyren har masser af hår og en næsten Storm P-agtige lidenskab for ordleg, tvætydigheder osv. Fordi han låner fra rap som udtryksmiddel, uden egentlig at have den nødvendige street-credibility, samt gør brug af ironi og sarkasme i store mængder, er han ikke særlig vellidt hos de yngre aficionados. Han blander egentlig forskellige genre, rap, reggae, nu-metal m.m. for at opnå den groteske effekt som har delt publikummet. Hans nyeste udspil, "Habemus Capa", er et ambitiøst projekt-album, som skælder ud og ironiserer bredt, Irakkrigen, Berlusconi (uden dog at nævne ham), voldelige hip hoppere, halvhjernede neo-yuppier, dem der laver fjernsyn og dem der ser, ce n'è per tutti.

Link til Caparezza-koncert i Arezzo (kræver Windows Media Player).

Mondo Marcio: bag det sigende navn Råddent Verden en meget ung og talentfuld gut (19 år), som kan sit shit. Han laver self sine beats og er sikkert blevet overrasket over, at så mange har genkendt sig i de sørgelige historier fra hans opvækst med narkomisbrug, omsorgsvigt og kriminalitet. Måske endnu i højere grad end Caparezza er han genstand fra meget kritiske og kontante røster. Altså, jantelov a la italiensk.

Fabri Fibra: han har egentlig været i omløbet i nogle år, men først her i foråret hittede han stort: hadeobjekt nr. 1. Hans tekster er meget eksplicitte og vulgære mener nogle, uinspirerede og halvdårlige mener andre: kvinder rækkes ned og nedgøres verbalt, så det er bestemt ikke for alle.  Hans testosteronfyldte beats er bestemt catchy: tjek for eks. singlen "Applausi per Fibra". Tiden vil vise, om der var tale om en døgnflue eller om Fabri er kommet for at blive.